Fernisering Kunstudstilling

Oplev de tre lokale kunstnere Grete Sundbro, Helle Kjærgaard og Bent Belvedere Christensen, når de sammen står bag den kommende kunstudstilling i Københavns Højskoleforening. De tre kunstnere har mange års erfaring som billedkunstnere, og i sommeren 2020 begyndte de et samarbejde i Højskoleforeningen, da de oprettede foreningens kunstudvalg, som arrangerer

Start

15. august 2021 - 14:00

End

15. august 2021 - 17:00

Oplev de tre lokale kunstnere Grete Sundbro, Helle Kjærgaard og Bent Belvedere Christensen, når de sammen står bag den kommende kunstudstilling i Københavns Højskoleforening.

De tre kunstnere har mange års erfaring som billedkunstnere, og i sommeren 2020 begyndte de et samarbejde i Højskoleforeningen, da de oprettede foreningens kunstudvalg, som arrangerer udstillinger i foreningens smukke rum. Nu er det blevet deres egen tur til at vise nogle værker frem i en udstilling fyldt med naturindtryk.

Udstillingen har fernisering d. 15. august, hvor der vil blive serveret vin, øl, kaffe, te og lidt sødt. Herefter kan man opleve udstillingen til ”Åbent hus” hver torsdag kl. 16.00-18.00 og på udvalgte søndage kl. 14.00-17.00 frem til d. 26. september.

OM KUNSTNERNE:

Helle Kjærgaard er uddannet billedkunstner og kunstformidler fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og på denne udstilling kan man opleve malerier med arbejdstitlen ”Like a Bird”, hvor fuglen er et gennemgående motiv i delvist abstrakt billedsprog.

Grete Sundbro maler med akryl og tusch på papir og lærred, som også kombineres med grafik. Inspirationen til malerierne kommer fra naturen – planter, landskaber, vandområder og også mennesker og dyr. Hun dekorerer også gipsfigurer af katte, æsker af pap, finér eller metal.

Bent Belvedere Christensens malerier har deres udgangspunkt i et synsindtryk eller en personlig oplevelse. I sine billeder søger han at gå i dialog med naturen og omsætte sanseindtryk til lærred og papir.

TOP
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com