Det der var og er..... Koncert med Dopplers

Det der var og er... - en hyldest til højskolesangbogens melodibog i anledning af 100 året for dens tilblivelse.   Dopplers er et performativt vokalensemble dirigeret af Astrid Vang-Pedersen. Ensemblet arbejder projektorienteret med vekslende besætninger, og har fokus på at skabe unikke koncertoplevelser med publikumsinddragelse og medrivende sceneoptræden i kraft

Start

8. oktober 2022 - 19:30

End

8. oktober 2022 - 22:00

Det der var og er…

– en hyldest til højskolesangbogens melodibog i anledning af 100 året for dens tilblivelse.

 

Dopplers er et performativt vokalensemble dirigeret af Astrid Vang-Pedersen. Ensemblet arbejder projektorienteret med vekslende besætninger, og har fokus på at skabe unikke koncertoplevelser med publikumsinddragelse og medrivende sceneoptræden i kraft af koreografier og fortælling. Dopplers komponerer selv en del af sit repertoire, der ofte bevæger sig i spændingsfeltet mellem flere genrer inspireret af folkemusik, viser og det mere populære.

 

Ved denne koncert hylder Dopplers den danske højskolesang og fejrer melodibogens 100 års jubilæum. At vokse op med den danske højskolesangbog giver os et fælles historisk og nutidigt ståsted i udsagnet “Det der var og er…”. I koncerten præsenterer Dopplers egne fortolkninger af nogle af bogens ikoniske sange samt præsenterer nogle af de helt nye sange, der er kommet til i sidste udgave af bogen. Måske kommer der også et enkelt forslag til hvad der kunne komme med i fremtiden og så beder vi publikum byde ind med hvilke sange, de holder mest af. Koncerten krydres med fortællinger om – og oplevelser med sangene.

 

Koncert i Københavns Højskoleforening , Damstien 25, Vanløse

Lørdag d. 8. oktober kl 19.30

Billetter 75 kr for medlemmer, 100kr for ikke-medlemmer. Billetter kan købes på vores hjemmeside, eller i døren

Gå ind under arrangementer 2022 og billetter

TOP
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com