Fra flygtningelejr via højskolen til borgmestersæde

Ved aftenens foredrag i København Højskoleforening fortæller Rabih Azad-Ahmad sin egen livshistorie. At flygte fra en flygtningelejr i Libanon, at vokse op i det socialt belastede Gellerup, at kæmpe en hård kamp for at bryde med den negative sociale arv. Om højskoleopholdet og om at realisere sin drøm i Danmark

Start

1. maj 2019 - 7:30

End

1. maj 2019 - 9:30

Address

Damstien 25, 2720 Vanløse   View map

Ved aftenens foredrag i København Højskoleforening fortæller Rabih Azad-Ahmad sin egen livshistorie. At flygte fra en flygtningelejr i Libanon, at vokse op i det socialt belastede Gellerup, at kæmpe en hård kamp for at bryde med den negative sociale arv. Om højskoleopholdet og om at realisere sin drøm i Danmark og blive, viceborgmester, rådmand og rollemodel for andre unge.

Rabih fortæller om sin opvækst i Gellerup. Området er det fattigste i Danmark med mange flygtninge og indvandrere. Men der er et rigt foreningsliv, som han selv har sat sit præg på, gennem de mange år som formand for Multikulturel Forening. Gennem sit frivillige arbejde med Multikulturel Forening, som han selv var med til at stifte i 1998, har han beskæftiget sig en del med integrationsmæssige udfordringer og det at arbejde i udsatte bydele. Rabih har således mange års erfaring med at holde foredrag om integration og kultursammenstød.

Rabih Azad-Ahmad blev født i 1976 i en flygtningelejr i Elbass i Sydlibanon. Som 13-årig flygtede han med sine forældre og fem søskende til Danmark. Efter en årrække uden egentlige mål, håb eller drømme for fremtiden, skete der pludseligt noget skelsættende, der vendte op og ned på Rabihs liv. I dag er Rabih uddannet jurist og har været med til at starte en advokatpraksis i Aarhus og i København. Samtidig er han rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune og dermed politisk leder for 850 medarbejdere og politisk ansvarlig for en lang række opgaver og tilbud inden for blandt andet kultur, idræt, borgerservice, biblioteker og musik.

Som palæstinensisk flygtning, opvokset i en flygtningelejr i Libanon, hvor han også mistede to af sine brødre, kender Rabih på smertelig vis krigen og konflikterne på sin egen krop. Som voksen har han rejst en del i Palæstina, Israel og Libanon, og han har indgående kendskab til konflikten mellem Palæstina og Israel.

Entre 35 kr. for medlemmer af Københavns Højskoleforening og 75 kr. for gæster. Entreen dækker kaffe/te med brød. Vi indleder og afslutter aftenen med en sang fra højskolesangbogen.

TOP
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com