Start
1. september 2021 - 19:30
End
1. september 2021 - 21:00
Vokalensemblet Dopplers, Tutti Music Vocal Artists og Københavns Højskoleforening præsenterer ”Voices of the North”, som er en visuelt koreograferet koncert inspireret af Nordisk Mytologi og naturelementerne.
Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl
bar en dragt så let og glat i solfaldets strålevæld
nu vågner den klare morgen
– Dansk traditionel anno 1350 –
Gennem de poetiske linjer fra den første danske sang nedfældet i runer for hundredvis af år siden, vil vi sætte ud på en rejse brolagt med tonerne af nordisk musik. Vi bevæger os gennem landskabet, gennem skove over sletter gennem luft, jord, ild og vand. Det er som en mytologisk fortælling fra fortiden akkompagneret af den menneskelige naturs skiftende årstider. En rejse fra storhed mod forfald med den spirende genopstandelse i lyset som det femte element.
Mød stemmer fra Norden i særegne traditioner som samernes “yoik” og den svenske “kulning” sammenvævet med tonerne af helt nye sange skrevet af de optrædende selv bundet sammen af improvisation og fællessang. Mød: “Voices of the North”
Der er gratis adgang til koncerten, som foregår udendørs i Københavns Højskoleforenings smukke have. Husk at medbringe tøj og evt. tæpper alt efter vejret. Bliver det regnvejr, flytter vi koncerten indendørs. Haven åbner kl. 19.00, hvor baren er åben.
Artister:
Dopplers (DK/FO) & Tutti Music Vocal Artist (DK/B/FI)
Kunstnerisk Ledelse: Astrid Vang-Pedersen og Jim Daus Hjernøe
Koncept og iscenesættelse (Koncert Design): Astrid Vang-Pedersen
Lyd/lys-design: Frederik Rosenkjær