Højskoleforeningen i det nye årtusinde

140 års jubilæet 2018

Københavns Højskoleforening fejrede sit 140 års jubilæum i 2018 med en reception i Vartov den 18. april 2018 og en fest i Haven den 8. september 2018 med  underholdning ved operasangerinderne Cille Ebling og Trine Vestergård akkompagneret af pianist Peter Møllehøj.

Renovering af Haven

 I 

I 2013 blev “Haven” renoveret. Den store sal blev malet i friske lyse farver. Køkkenet blev malet og der blev indkøbt nye køkkenelementer.

2013 var også året, hvor Københavns Højskoleforening fik sin side på Facebook. Første opslag var en dobbelt koncert med vokalensemblet Dopplers og koret Papaya den 6. november 2013.

Højskoleforeningens kor

Københavns Højskoleforening havde indtil 2015 sit eget firestemmige kor. I de seneste år blev Københavns Højskoleforenings kor ledet af dirigent Astrid Vang-Petersen. Koret holdt julekoncert i kirken i Vartov og underholdt i Haven ved særlige arrangementer som eksempelvis grundlovsdag og Skt. Hans-festen.

Højskoleforeningens storhedstid i 1900-tallet

Loppemarkeder i Haven

Årets loppemarked er en god anledning til en hyggelig dag i Haven.

Loppemarkedet blev i 1980”erne holdt udendørs. Der var salg af pølser.

Lucia-optog i 1980’erne

Sanger Michael Kammer og Københavns Højskoleforenings piger opfører Lucia-sang i 1985 og 1988.

Dramatisk Kreds

Dramatisk Kreds under Københavns Højskoleforening opførte forskellige teaterstykker. Både Vartov og Haven lagde scene til forestillingerne. I Haven byggedes scenen på forhøjningen på grunden ud mod Damhussøen.

Dramatisk kreds opfører et stykke i Haven. I baggrunden ses, at der er lagt an til årets Skt. Hans fest med bål i Haven.

Billede fra forestillingen “Den perfekte værtinde” opført i Vartov i 1980.

100 års jubilæet i 1978

Københavns Højskoleforening fejrede foreningens 100 år i 1978.

Festen blev holdt lørdag den 15. april 1978 i restaurant Nimb i Tivoli.

Festtalen blev holdt af foreningens daværende formand Richard Storm Espersen og skuespiller Holger Juul Hansen.

Hygge i Haven i 1960’erne og 1970’erne

Kaffebord i Haven i maj 1966

Foreningens medlemmer nyder en søndagsfrokost en sommerdag i 1976. Foto: Kaj Andersen.

Foreningens medlemmer tog aktivt del i arbejdet med at opføre den store sal i 1975. Foto: Kaj Andersen.

Haven kommer til i 1930’erne

I Havens første år var den store sal ikke opført. Der var alene en bræddevæg mellem pejsestuen og køkkenet. Fotografiet er fra 1932 og er det ældste billede af Haven i Københavns Højskoleforenings regi.  Fotografiet er udlånt til Københavns Højskoleforening af Kaj Andersen.

Højskoleforeningens tidligste år – 1800 tallet

Mange tror, at Højskoleforeningen er blevet til for unge piger fra provinsen, som efter et højskoleophold kom til København, og at det er derfor, Højskoleforeningen har arrangementer onsdag og søndag, hvor tjenestepigerne kunne være heldige af have fri. Men det er ikke helt rigtigt. Kvinder havde slet ikke adgang i starten, og lørdag aften var den vigtigste.

Hostrup

Højskoleforeningen udsprang fra grundtvigske kredse i København med præst og digter J.C. Hostrup og folketingsmand Harald Holm i spidsen. De havde sammen med fem-seks andre mænd en vision om at skabe et mødested for gamle højskoleelever, så man kunne fortsætte den dannelsesproces, der var begyndt med et højskoleophold. Det blev i april 1878 til en højskoleforening med adgang for alle lag i samfundet, soldater, studerende, håndværkere, handelsmænd, akademikere. Dog endnu ikke for kvinder.

Der blev lagt stor vægt på medlemsdemokrati, på det levende ord og på adgang til at læse. Man holdt debataftener, og alle kunne foreslå et emne. Der blev foreslået emner som ”Holder flertallet af det danske folk på Dannevirke som grænse, eller ønskes den trukket efter folkets afstemning i visse distrikter” eller ”Hvorvidt skal folkeånden tænkes som personlig eller ikke” eller ”Skal man antage at Kvinden som personlighed er ligestillet med manden eller underordnet”. Brændende spørgsmål, men desværre fortæller forslagsbogen ikke, hvad udfaldet blev. Andre aftner var der indkaldt kendte personer fra højskolerne eller de grundtvigske kredse, eller der var oplæsning ved skuespillere.

Man kunne også foreslå anskaffelser til det vigtige bibliotek. Der var skarpe holdninger til bøgerne, og I. P. Jacobsens ”Niels Lyhne” blev først anskaffet efter godt fire års diskussion. Vittighedsblade som Punch blev diskuteret, men ikke anskaffet.

Medlemmerne betalte 1 kr. om måneden i kontingent, og der var mulighed for at søge nedslag i kontingentet. Enkelte formuende medlemmer trådte som regel til med frivillige gaver, når der var brug for det.

Allerede i oktober 1878, et halvt år efter foreningens tilblivelse, flyttede den ind i en lejlighed i Fiolstræde med 3 værelser til de daglige aktiviteter samt værelser til pensionærer. Frk. Mathilde Petersen blev ansat som værtinde og fik stor betydning for, at foreningen udviklede sig til en hjemlig havn for mange unge mennesker. Der var dagligt rykind af især soldater og studenter, og om søndagen samledes man til frk. Petersens søndagsmiddag. Blandt pensionærerne, som i perioder boede i foreningen, var der kendte navne fra grundtvigske kredse og flere rigsdagsmedlemmer.

I begyndelsen var det især lørdag, der var foredrag eller debatter. De første fire år var onsdag aften forbeholdt møder for soldater, men de fik egne lokaler, så fra 1883 blev der afholdt foredragsrækker om onsdagen og vekslende arrangementer om lørdagen.

Da foreningen blev et år, var medlemstallet oppe på 126, hvilket var mere end forventet. Ved den første generalforsamlingen i maj 1879 fremsatte overretssagfører Svend Høgsbro forslag om en formålsparagraf for foreningen: ”Højskoleforeningens formål er at være samlingssted for venner af folkehøjskoletanken. Den optager derfor såvel mænd som kvinder.” Forslaget faldt, bl.a. fordi kvinder med store kjoler fyldte dobbelt så meget som mænd på tilhørerrækkerne! Det blev heller ikke vedtaget at støtte en sangforening, fordi den ville forstyrre de læsende. Senere kom begge forslag igennem, ligesom en gymnastikforening kom til.

Der blev efterhånden plads til lidt mere let underholdning. Fra begyndelsen af 1880’erne blev der holdt fester, også medlemmernes private fejringer, i foreningens lejlighed. Bispinde Grundtvig inviterede til julefest. Oehlenschlägers 100-årsdag blev markeret, ligesom Blichers 100-årsdag. Om sommeren tog man på skovtur, og fra november 1882 begyndte man at danse.

Foreningen var i 1881 blevet nødt til at flytte fra Fiolstræde til Rømersgade, og aktiviteterne blev udvidet. Der blev åbnet for logerende i foreningens værelser. Om aftenen samledes de logerende til snak og aftensang i værtindens dagligstue. Det frie samvær søndag aften blev en fast tradition, og bestyrelsen fordelte søndagsvagten mellem sig, så de unge mennesker var under opsyn.

Alt i alt var den levende forening sat godt i vej. Harald Holm talte i 1881 om højskoleforeningen på et møde på Askov Højskole, og ideen bredte sig til Kolding, Aarhus og Odense. Medlemsantallet steg til 179 i 1883, men der var stort gennemtræk. I løbet af de første fem år havde 1100 personer været med i kortere eller længere ti